Fossiler

Nederst i molerhavet førte nedbrydningen af kiselalgernes organiske væv til perioder med iltsvind. Disse perioder er vigtige for fossildannelsen, fordi der så er ugunstige livsbetingelser for bakterier og orm, og dermed bremses forrådnelsesprocessen – eller måske stopper den endda helt.
Onsdag, november 28, 2012

Fossil betyder ”noget der graves op af jorden” og omfatter kun naturligt begravede og bevarede organismer. Hvis de lag, som dyret er begravet i, presses sammen, sker der nogle kemiske reaktioner, og resultatet er, at der skabes et hulrum efter det forsvundne dyr.

 

 

Kæmpegræshoppe

I 2010 fandt Moler Museets leder Henrik Madsen en absolut sjældenhed. Han havde kløvet en stor cementsten, hvoraf noget af en vinge var synlig. Under lup kunne det konstateres, at der var tale om to vinger fra en kæmpestor løvgræshoppe og noget af et bagben. På museet blev fossilet præpareret frem med en gravørpen. En gravørpen slår meget små stykker af stenen væk og virker nærmest som en lufthammer i kuglepennestørrelse. Efter ca. 20 timers arbejde under en stereolup viste det sig, at den 7 cm lange græshoppehan stort set var komplet. Der er aldrig tidligere fundet et helt eksemplar af denne type græshoppe i molerlagene og græshoppen er et oplagt eksempel på ”danekræ”.

Skildpadden ”Luffe”

I 2008 gjorde Henrik Madsen i Ejerslev Molergrav et mindst lige så opsigtsvækkende fund, nemlig en 11 cm lang skildpaddeunge, der omgående fik kælenavnet ”Luffe”. ”Luffe” er et fund i verdensklasse og derfor erklæret for ”danekræ”. Der er aldrig tidligere fundet et komplet skelet af en havskildpaddeunge, hvor der også er rester af de bløde dele. Det særlige ved dette fossil er nemlig, at det ikke blot er de hårde knogler, der er bevaret. Der er også aftryk af de bløde dele af huden på lufferne og hornkanten på skildpaddens skjold. Det er ekstremt sjældent, fordi de bløde dele normalt rådner bort, inden de kan nå at forstene.

Danekræ

Ordet ”danekræ” anvendes om betydningsfulde naturhistoriske fund, der tilsammen udgør, hvad man kunne kalde Danmarks naturhistoriske kulturarv, f.eks. fossiler, dyreskeletter, mineraler og meteoritter. Flere af fossilerne, der er fundet i moleret, er udpeget som ”danekræ”. I alt drejer det sig om 312 danekræfund – eller omkring halvdelen af alle ”danekræ”. ”Danekræ” er dermed en parallel til ”danefæ”, der dækker de jordfundne, menneskeskabte genstande, som har afgørende betydning for Danmarks kulturhistorie.

Sikkerhed

Her kan du læse om sikkerhed og regler.