Til forsiden
Lystbådehavne i Limfjorden

Limfjorden er en verden for sig - ikke mindst for dem, der vælger et opdage Limfjordslandet fra vandsiden.

Limfjorden er i vore dage slet ikke nogen fjord. Det er det farvand, som gennemskærer Jylland på tværs og adskiller Vendsyssel og Thy fra det kon-tinentale Jylland. Og hvilket farvand! Mod øst den lange smalle indsejling fra Kattegat gennem Langerak, der nærmest har karakter af en flod, i midten de enorme bredninger med plads til et herligt kryds, mod vest sundene mellem
Thy og Mors og til sidst udsejlingen til Nordsøen gennem Thyborøn Kanal.

Og undervejs masser af kringlede vige, de næsten 100 øer og det
bjergtagende landskab, uanset hvor man vender øjet hen. Kort sagt: 100
sømil pragtfuld dansk natur - til lands og, ikke mindst, til vands.
Søndag, februar 06 2011

Havne i Limfjorden

I hvert hjørne af Limfjorden venter en lystbådehavn eller en lille ankerplads.

"Et af de mest spændende sejlerfarvande"

Den danske TV-journalist Preben Heide er en af de mange, der er begejstret for at sejle på Limfjorden. Efter hans mening er Limfjorden "et af de mest spændende sejlerfarvande, hvor der er mange ankerpladser, gode, billige havne og folk, der endnu ikke har udskiftet naturlig hjælpsomhed med pengefikseret service".

Lystsejlerkampagne

På norsk hedder det "Seilferie", på svensk "Båtsemester" og på tysk "Segelurlaub". Læs mere om Netværk Limfjorden og VisitDenmarks kampagne for at tiltrække flere lystsejlere til Limfjorden fra det nære udland.

Se inspirationsfilmen om sejlerferie på Limfjorden.
Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Østerbro 7 7800 Skive Tlf. +45 97 52 32 66 KONTAKT