Thøger Larsens minde holdes ellers i hævd på smukkeste vis på Lemvigs museum i Vestergade, hvor man kan se Thøger Larsens arbejdsværelse, der står, som om digteren lige har forladt det for at gå sig en tur ud i den vestjyske natur, som han var rundet af, og som han holdt så meget af.

Digter og amatørastronom

Thøger Larsen var og er en af Danmarks helt store lyrikere, men han var meget mere end det. Den hvide villa på adressen Thøger Larsensvej 2c (på Thøger Larsens tid: Grønnegade), hvor der på initiativ af Lemvig Turistforening er opsat en mindeplade af hvidt marmor med teksten: ”Digteren Thøger Larsen lod dette Hus bygge 1907 og her levede han til sin Død 29. Maj 1928”, var rammen om et stilfærdigt borgerligt liv med hustruen Thyra, men samtidig udgangspunktet for hans næsten altædende interesse for astronomi.

Radikal redaktør

Det daglige udkomme fik han imidlertid som redaktør af det nu for længst hedengangne radikale dagblad Lemvig Dagblad. Det var et slidsomt hverv, og selvom han bestred det hjemme fra sit arbejdsværelse, mens Thyra passede sit job på Vandbygningsvæsenets kontor i Lemvig, var det bestemt ikke nogen udpræget fornøjelse. Redaktørjobbet lagde beslag på langt de fleste af dagtimerne, og derfor var det som regel først om natten, at han kunne kaste sig over sine egentlige interesser, nemlig digtningen og astronomien.

Når man besøger hans arbejdsværelse på Lemvig Museum, der vel bedst kan beskrives som en hule, foret med bøger, opdager man da også, at udover bøgerne er det fyldt med papirer med tegninger af månens bjerge, søkort over verdenshavene, hjemmelavede stjernekort og de mange beregninger, som amatørastronomen sad og lavede i de sene nattetimer. De hjemmegjorte astronomiske instrumenter er der ikke blevet plads til i selve arbejdsværelset; de stod til gengæld udenfor i gangen.

En del af Danmarks nationalarv

Thøger Larsens digte er blevet en del af den danske nationalarv. Mon ikke de fleste danskere kan citere i hvert fald brudstykker fra "Du danske sommer, jeg elsker dig" fra 1923? Men uovertruffen er som sagt "Danmark nu blunder den lyse nat" fra digtsamlingen "Slægternes Træ", der udkom i krigsåret 1914, og det er fuldt fortjent, at digtet er optaget i den nationale kulturkanon. Hør selv første og sidste vers:

Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Gøgen kukker i skov og krat,
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger.

Pigernes latter og lyse hår,
leg, som får aldrig ende,
øjnene blå som vand i vår –
mildt om et evigt Danmark spår,
sol over grønne sletter,
lykke og lyse nætter.