Hans Bakgaard (1891-1972) ville være operasanger, men heldet (og vel også talentet) svigtede. I stedet blev han digter, men da han stort set kun skrev på dialekt, fik han aldrig mere end en vis lokal opmærksomhed.

Drømmen om at blive operasanger

En mand med ganske store ambitioner, som vel aldrig rigtig blev indfriet: Der er et vist tragikomisk skær over hans liv, sådan som Knud Sørensen refererer det i sin bog Digterne omkring Limfjorden. Han blev født i Ydby, hvor han voksede op på en gård. Han uddannede sig til landmand, men hans store drøm var som sagt at blive operasanger. Først fik han undervisning af en spillelærerinde ved navn frk. Pfeffercorn, men hun mente, at han skulle søge bedre undervisning i København, og han skal sågar i en periode have været elev hos selveste Vilh. Herold (1865-1937), datidens tenor over alle tenorer. Selvom Bakgaard fik afholdt nogle koncerter i kirker og forsamlingshuse, fik han aldrig rigtig sit gennembrud.

USA tur-retur

I 1920 traf han så beslutning om at rejse til Guds eget land for at vinde den verdensberømmelse, som han higede så stærkt efter. Men heller ikke i USA var lykken med ham, og selvom han gav en del koncerter, ikke mindst hos de danske indvandrere, måtte han efter 9 år sluge den bitre pille at vende hjem igen.

Han bosatte sig i nærheden af sit barndomshjem i Ydby i et lille stråtænkt hus, som gik under navnet ”Røverreden”. Til dem der gad høre på det fortalte han, at han desværre havde tabt sin store formue på vejen hjem fra USA; alle de mange dollars, han havde tjent i Amerika, blev blæst over bord af et orkanagtigt vindstød, mens han på atlanterhavsdamperen sad oppe på øverste dæk og talte de mange pengesedler, som han havde med i sin taske. Ifølge Knud Sørensen fortalte han denne historie så livagtigt, at det faktisk lykkedes at få nogen til at tro på den.

I kjole og hvidt og gummistøvler

Det var under opholdet i USA, at han begyndte at digte – og det fortsatte han med, da han var kommet hjem. Han udgav selv sine digte og dilettantstykker, velsagtens fordi det ikke var ham muligt at finde en forlægger, som ville binde an med dem. Og så arrangerede han et stort antal meget velbesøgte hjemstavnskoncerter og tog ofte ud og holdt foredrag. Det fortælles, at han sædvanligvis optrådte i kjole og hvidt samt laksko, når han skulle holde foredrag – sikkert en reminiscens fra hans optræden som operasanger. Men da han ikke havde bil, måtte han altså cykle rundt i alt slags vejr, og derfor kunne publikum opleve, at han stillede op i kjole og hvidt samt gummistøvler, når vejret ikke var til laksko.

En af Danmarks første film i farver

Ved et tilfælde kom Bakgaard til at lave en af Danmarks allerførste film i farver. Det skete i 1954 i samarbejde med filmfotografen Knud Elmdal på basis af Bakgaards bog Ræven fra Boddum Bæk. Det blev en blanding af dokumentarfilm og spillefilm, og den var uden lyd. Bakgaard rejste selv land og rige rundt og fremviste filmen, mens han selv agerede lydspor og ledsagede billederne med egne kommentarer. En anmelder mente, at det var ”den mest mærkværdige film, verden endnu har set”. Både film og Bakgaards lyd kan opleves på Heltborg Museum.