Til forsiden
Digitaliserede Limfjordsfortællinger

Netværk Limfjorden har indgået et samarbejde med VisitNordjylland om at gennemføre et udviklingsprojekt, der skal afprøve mulighederne for at tilbyde gæsterne i Limfjordslandet nye former for Limfjordsfortællinger, bl.a. via digital formidling.

Projektet går kort fortalt ud på at undersøge i praksis, hvordan det kan lade sig gøre at supplere de eksisterende Limfjordsfortællinger med digitaliserede fortællinger, herunder at øge udbuddet af Limfjordsfortællinger på engelsk og/eller tysk.

Hensigten er at anvende kendte og afprøvede IT-teknologier via web og mobil til download, lagring og afspilning af podcasts. Eksempelvis skal turisten selv kunne downloade den digitale fortælling via computer med internet-adgang og efterfølgende lagre den på sin egen MP3-afspiller. Eller den digitale fortælling downloades til turistens mobiltelefon via mobilstregkoder, som er placeret det aktuelle sted, hvor fortællingen finder sted. Fordelen ved digitale fortællinger er først og fremmest, at gæsterne kan anvende dem på alle tidspunkter af året.

Projektet løber indtil udgangen af 2010, og det indgår i VisitNordjyllands projekt "Mit Nordjylland", der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling efter indstilling fra Vækstforum Nordjylland.
Fredag, december 25 2009
Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter Østerbro 7 7800 Skive Tlf. +45 97 52 32 66 KONTAKT