Nu er der 100 bævere

Bæverne kom fra Elben i Tyskland. Her findes nemlig omkring 4.000 bævere, der menes at være nært beslægtede med de bævere, som levede i Danmark, indtil de blev udryddet for 1.000 år siden. Og nu 11 år senere kan det konstateres, at bæverne trives og har fundet sig til rette i Klosterheden. Det bedste tegn er, at Skov- og Naturstyrelsen hvert år har kunnet konstatere, at der fødes adskillige unger. Det samlede antal bæver menes nu at være et godt stykke over 100. De fælder træer, bygger dæmninger og nye hytter at bo i. Og takket være bæverne har mange insekter, frøer og fugle fundet nye levesteder i Klosterheden.

Bæverne er natdyr, så de bedste tidspunkter at se bævere er tidligt om morgenen eller sent på dagen. Det siger sig selv, at man skal sidde helt stille – og sørge for, at vinden bærer fra, så bæverne ikke bliver skræmt. Hvis en bæver slår et klask med halen i vandet, er det for at advare andre bævere om, at der er fare på færde – og så er det i hvert fald slut med at se på bævere.

Som en fisk i vandet

Bæverens rette element er vandet. Når bæveren kommer svømmende, er det eneste, man ser, det lille trekantede hoved og kølvandsstriben. De bevæger sig til gengæld ikke særligt hurtigt på land, og derfor færdes de sjældent mere end omkring 30 meter væk fra å- eller søbredden. Når de har fundet sig en god gren, flytter de den typisk hen til ædestedet ved den dæmning, som de har bygget, og her går de så i gang med deres skarpe tænder, der på forsiden er dækket af orange emalje. Bæverens bo er en hytte, som bygges af grene, kviste og mudder på bredden. Bævernes dæmningsbyggeri tjener til at hæve vandstanden, så indgangen til hytten altid er dækket af vand og dermed hindrer uvelkomne rovdyr i at trænge ind i hytten. Samtidig gør den høje vandstand det muligt for bæveren hurtigt at flygte, hvis det bliver nødvendigt.