|
|
|
|
Denne Limfjordsfortælling handler om den gamle herregård Hindsels, der ligger lige ud til Limfjorden på Thyholms nordøstlige hjørne. Gården kan føre sin historie helt tilbage til middelalderen, men fortællingen handler om mere end husets århundredgamle historie. Her drives nemlig i dag et moderne landbrug.
|
|
Når man skal skrive herregården Hindsels’ historie, skal man faktisk begynde helt tilbage i vikingetiden – men siden 1481 har vi styr på, hvem der har ejet gården.
|
|
På det tidspunkt ejedes Hindsels af bispestolen i Børglum, men gården overgik til kronen ved reformationen i 1536 og kom i 1600-tallet i forskellige adelsslægters besiddelse.
Siden 1827 i samme families eje
Blandt ejerne i 1700-tallet var Ringkøbing-købmanden Peter Isager, som gennem sine nære forbindelser til herrnhuterne var med til at finansiere grundlæggelsen af deres by Christiansfeld i Sønderjylland. Siden 1827 har den tilhørt familien Overgaard, og den nuværende ejer Askov Overgaard overtog den i 1981.
Hovedbygningen er opført omkring 1760 som et trefløjet anlæg i én etage af mørkerøde mursten med gennemgående kvistparti i midterfløjen og halvvalmede gavle på sidefløjene.
Askov Overgaard fortæller om gårdens historie og viser rundt på den moderne landbrugsdrift med svineproduktion, planteavl, energiproduktion samt udlejning af ferielejligheder.
|
Mandag kl. 10, ca. 1 time. Hindsels, Hindselsvej 24, 7790 Thyholm
|
|
|
|
|