Anlagt ved naturhavn

I 1369 blev klostret placeret på den lave holm uden for Nykøbing, fordi adgangen til vandvejen var nem. Der er en naturhavn i klosterbugten, og her har man kunnet udskibe landbrugsprodukter og modtage varer fra den store verden. Når man kunne anlægge et kloster her, hænger det sammen med, at områdets storbønder og lavadel var rige nok til at bruge dets ho-spital. Munkene var meget dygtige læger og anvendte urter i deres medicin. Der var i alt seks johanniterklostre i Danmark, og moderklostret var Antvorskov ved Slagelse.

Fra kloster til museum

Ved reformationen i 1536 blev Dueholm til en herregård, og siden blev det altså museum. Museets hovedbygning, den flotte høje og hvidkalkede bygning, er bygget i to omgange. Den ældste del er middelalderlig og har fungeret som klostrets vandmølle. Den nyere del er bygget på i herregårdstiden, hvor bygningen var bolig for herremanden og hans familie.

Rundt om klostret

Limfjordsfortællingen begynder og ender i museets dejlige have, og man kommer hele vejen rundt om det, der engang var Dueholm Kloster, herunder også tiden som herregård. Undervejs får man et indtryk af de efterhånden idylliske kvarterer i Munkegade, Mamrelund, Gasværksvej og Grønnegade, hvor husene oprindelig var arbejderboliger. Det er små lave huse i røde mursten, de fleste af dem med en dør, to vinduer og en kvist. De er alle bygget i første fjerdedel af 1900-tallet, efter at herregården var blevet nedlagt og de sidste jorder skilt fra. På den tid gik det nemlig stærkt i Nykøbing, ikke mindst fordi en række industrivirksomheder blomstrede op; mest kendt er Morsø Jernstøberi, der blev grundlagt i 1853.