De har i hvert fald givet hinanden håndslag på, at i 2017 skal Rødding kendes på sine æbletræer langt uden for sognets grænser. Beboerne er gået sammen i laug og er på den måde involveret i den ene eller den anden arbejdsproces i forbindelse med æbletræerne.

Ældgamle æbler

Nej, selvfølgelig er æblerne i Rødding ikke ældgamle, men historien om dyrkning af æbletræer på disse kanter går langt tilbage i tiden. På Spøttrup – ligesom på så mange andre store gårde rundt om i Danmark – forsøgte ejerne at plante frugttræer, fordi de på deres udlandsrejser havde set, hvordan man gjorde på godserne i det fremmede. Vi ved for eksempel, at Spøttrup omkring 1760 sendte en bestilling på frugttræer til en tysk planteskole. I frugthaverne ved Spøttrup blev der efterhånden produceret rigtig meget frugt, og i 1950’erne blev der produceret så mange Pederstrup-æbler, at nogle af dem blev eksporteret til Tyskland – med tog fra den nu for længst hedengangne jernbanestation i Rødding.

I begyndelsen af vort årtusind begynder nogle af beboerne i Rødding at snakke sammen om frugttræer, og det fører bl.a. til en plan om at tilplante nogle offentlige arealer i byen med frugttræer. I 2007 bevilges de første offentlige midler til projektet ”Rødding – Æblets by i Salling”.

Det smager vidunderligt

Æblefolkene i Rødding bruger selvfølgelig deres æbler til at lave æblemost og æblecider og for at være sikre på, at de gør det rigtigt, tog en stor flok af byens beboere sidste sommer til Normandiet i Frankrig – for at smage på både cider og calvados og få gode fif til produktionen hjemme i Vestsalling. Om det nu er inspirationen fra Frankrig eller noget helt andet: mosten og cideren fra Rødding smager helt igennem vidunderligt! Og så er der for resten noget med en aftale med FN i New York – men det får man også mere at vide om, når man deltager i denne Limfjordsfortælling.