|
|
|
|
|
Limfjordens håndværk, industri og energi
|
|
Håndværk og industri har altid spillet en stor rolle for folk og byer i Limfjordslandet. Der er stof til mange spændende fortællinger, f.eks. om ædle håndværkstraditioner om vedvarende energi, og om hvordan industrien kom til Limfjordslandet. Og så er der også fortællinger om udnyttelsen af naturens egen energi og om bæredygtighed i praksis.
|
|
|
Limfjordsfortælling nr. 19 Naturens energi Her er en grøn landsby, som har taget hul på fremtiden med 100 % vedvarende energi: solceller, vindmøller, minikraftvarmeanlæg, som producerer varme og lys alene på basis af planteolie, lavenergihuse og en bil, som kører uden benzin. Det kan alt sammen opleves på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy. Mandag kl. 11 og torsdag kl. 11, ca. 2 timer.
Limfjordsfortælling nr. 20 Industrieventyret på Mors Morsø Jernstøberi blev grundlagt i 1853. I dag er virksomheden flyttet uden for byen, men nogle af de flotte fabriksbygninger findes endnu og huser bl.a. Dansk Støberimuseum. Hør om industrieventyret på Mors og om den tid, som Aksel Sandemose beskrev så rammende i sin roman "En flygtning krydser sit spor". Onsdag kl. 11, ca. 1 time.
Limfjordsfortælling nr. 21 Rødt jern og sorte historier Chr. Hansens smede- og maskinværksted fra 1930'erne står intakt og bruges stadig af folk, som kan det gamle håndværk. På denne Limfjordsfortælling oplever man rødt jern og sorte historier; der er gang i essen hver onsdag kl. 10-12 og 13-15, så man selv kan prøve at smede. Onsdag kl. 14, ca. 1 time.
|
|
|
|
|
|