|
|
|
|
Læs om evalueringen af Limfjordsfortællingerne i 2009 og om Netværk Limfjordens hjemmeside, som åbnede i en engelsk version den 21. oktober.
|
|
|
|
· Hjemmesiden klar på engelsk
Netværk Limfjordens hjemmeside www.visitlimfjorden.com , som havde premiere i en dansk version i februar 2009, findes fra og med i dag også i en engelsk version, mens den tyske version ventes klar omkring nytår. Den danske version har fra starten og til i dag været besøgt godt 25.000 gange af 22.000 besøgende, og hver besøgende har set 3 sider.
· Evaluering af Limfjordsfortællingerne 2009
Netværk Limfjorden afholdt den 6. oktober et evalueringsmøde om Limfjordsfortællingerne i 2009 på Limfjordsmuseet i Løgstør. På mødet kunne netværkets næstformand Gitte Skoubo fra Struer Turistbureau fortælle, at deltagelsen i Limfjordsfortællingerne har slået alle rekorder i år. I alt havde 5.000 personer på daværende tidspunkt deltaget i årets fortællinger. Tallet bliver endnu højere, fordi der i år for første gang var Limfjordsfortællinger i efterårsferien.
Siden Limfjordsfortællingerne startede i 2005, har antallet af deltagere været jævnt stigende år for år, og i år er der tale om en stigning på mindst 25 % i forhold til 2008 og en fordobling i forhold til 2007. Den mest populære Limfjordsfortælling i 2009 har været de guidede sejlture med ”Grevinde Danner” på Frederik VII’s Kanal i Løgstør, arrangeret af Limfjordsmuseet. Men der har også været stor interesse for Limfjordsfortællingen ”Smag på Limfjordslandet” på Landting Hovedgård ved Vinderup, for besøget på Aabybro Mejeri, for historien om får og hyrder på Gjeller Odde ved Lemvig og for besøget på Thisted Bryggeri.
· Netværk Limfjorden indbyder til havnekonference
Netværk Limfjorden har netop udsendt indbydelse til konferencen ”Mellem vand og land. Lim-fjordshavnene som fremtidens samlingspunkt” på Hotel Strandtangen i Skive den 26. novem-ber kl. 10-15. Deltagelse i konferencen er gratis, og på konferencen ses nærmere på de tre ud-viklingsspor, som Netværk Limfjorden har defineret: Havnene som modtageapparat, havnene som formidler af historie og kulturhistorie, og havnene som attraktion.
Tilmelding til konferencen senest 18. november til Sven-Henrik Brandstrup, Region Midtjylland: sh.brandstrup@ru.rm.dk .
|
|
|
|
|
|