|
· Sommerens Limfjordsfortællinger starter 5. juli
Der er premiere på sommerens 34 Limfjordsfortællinger mandag den 5. juli, og herefter gennemføres ugeprogrammet med fortællinger frem til og med uge 33. Der skrives en pressemeddelelse om hver Limfjordsfortælling, som udsendes til medierne i det pågældende lokalområde. Disse første af disse lokale pressemeddelelser blev udsendt den 24. juni, og den sidste planlægges udsendt den 15. juli.
Der er 9 nye Limfjordsfortællinger i år, nemlig herregården Hindsels på Thyholm, Aakjærs kunstnerhjem Jenle, Smedemuseet i Ørding på Mors, hvor man kan stifte bekendtskab med ”rødt jern og sorte historier”, det energirigtige Rådhus i Skive, Danmarks Cykelmuseum i Aa-lestrup, kandidaturet til Verdens Naturarv med udgangspunkt i Fur Museum, Limfjordssafari på Limfjordscentret Doverodde, Thise Mejeri og Venø Kirke.
· Fur er Danmarks skønneste ø
3000 af Kristeligt Dagblads læsere har kåret Fur som Danmarks mest seværdige ø. De kunne vælge mellem 20 forskellige øer, og Fur kom ind på en klar førsteplads, efterfulgt af Læsø og Ærø. – Læserne tager absolut ikke fejl, siger turistchef Alice Bank Danielsen fra Skiveegnen. Hun er glad på furboernes vegne: - Med denne kåring har de fået et førsteklasses slogan serveret på et sølvfad, siger hun.
· Søger det originale i Limfjordshavnene
Havneprojektets tre tovholdere er nu tæt på at have nedsat de tre arbejdsgrupper og er gået i gang med at gennemføre en ”kvalitativ registrant” for de 41 havne. – I dette projekt er det ikke så meget de basale servicefaciliteter, der interesser os. Vi vil fokusere på, hvordan Lim-fjordshavnene kan adskille sig fra andre havne ved at tilbyde noget, der er originalt og ikke findes andre steder, siger Netværk Limfjordens formand Jørgen Pedersen.
|