|
|
|
|
Limfjordslandet er et fremragende cykelområde. Limfjordsruten er en 610 km. lang cykelrute, der går hele vejen rundt om Limfjorden.
|
|
Limfjordsruten er den nationale cykelrute nr. 12. Man kan naturligvis følge ruten "slavisk" hele vejen rundt om Limfjorden, men der er undervejs også masser af muligheder for selv at tilrettelægge en cykelferie i Limfjords-landet ved at "skyde genvej" via de 7 broer og de 5 Limfjordsfærger, der sejler på tværs af Limfjorden. Udover den nationale cykelrute er der masser af regionale og lokale cykelruter. De lokale turistbureauer ved besked - og ofte er der også udarbejdet en lille lokal brochure om cykelmulighederne i det pågældende område.
|
|
|
Cykelkortet "På cykel rundt om Limfjorden" koster 138 kr. Købes på turistbureauer i Limfjordslandet.
Færdigpakket cykelferie Turistbureauerne i Skive, Thy og på Mors har lavet en række cykelferiepakker, som inkluderer overnatning, kortmateriale, turbeskrivelse og leje af cykel.
|
|
|
|
|